Bostøtte og indsatser til voksne (§ 85)
Aktiv-Indsats Bostøtte arbejder med at stabilisere, støtte og udvikle borgere som lider af en eller flere psykiske udfordringer, og som også kan opleve sociale problemer. Aktiv-Indsats Bostøtte har fokus på at udvikle og vedligeholde borgerens kompetencer og færdigheder og få borgeren så tæt på en normal hverdag som muligt. Gennem indsatsen hjælpes borgeren til at etablere, vedligeholde og dyrke relationer og netværk samt skabe eller genskabe fokus mod uddannelse og beskæftigelse, og blive så meget herre i eget liv som den enkelte formår.
Mange borgere oplever desværre at det kan være svært at overskue hverdagens udfordringer, eller føler at personen har brug for det ekstra skub for at komme videre, og her kan en bostøtte og en mentor hjælpe. Bostøtte og mentor er to ord, der ofte bliver brugt i forbindelse med hinanden, men der er faktisk en forskel på, hvad de to begreber dækker over. Bostøtte handler om at give den enkelte borger støtte i hverdagen, så vedkommende kan blive selvhjulpen og klare sig selv. Bostøtte ydes typisk af en person, der ikke er i familie med den, der modtager støtten. Mentor betyder læremester, og en mentor er derfor en person, der har erfaring med det, man gerne vil lære. Mentoren fungerer typisk som en slags vejviser og støtte, når man skal lære noget nyt. Mentoren kan også være til hjælp, hvis man er i en situation, hvor man har brug for at blive bedre til noget.
Bostøtte og mentor for borgere
Det kan være en god idé at få en bostøtte og/eller en mentor, hvis man oplever, at have det svært ved at overskue hverdagen, eller hvis man har brug for at få hjælp til at komme videre efter en hændelse, der har sat sig spor i den måde man lever livet på.
“Det er ikke fordi at bostøtten eller mentoren kommer til at gøre tingene for borgeren, men det er med henblik på idéen om hjælp til selvhjælp at en bostøtte og eller mentor fra os kan gøre en stor forskel.”
I vores bostøtteordning hjælper vi borgeren med hjælp til praktiske ting i hjemmet, såsom rengøring, tøjvask, madlavning, rede seng og andre ting, der skal falde på plads for at borgeren kan få et godt overblik over hverdagen.
Derudover hjælper vi også gerne borgeren med at lave aftaler med lægen, tjekke e-boks, hjælper med at komme på arbejde, eller andre steder hvor borgeren bare har brug for lidt ekstra støtte. Dertil vil vi også give vejledning i forhold til sundhed (kost og motion), jobsituation, netværksudvidelse og andre ting der kan hjælpe borgeren på vej. Vi står som bostøtter naturligvis til rådighed for borgeren hele døgnet rundt og kan også medvirke til gøre det trygt og sikkert i borgerens hjem, ved at hjælpe borgeren med at lave en tryghedsplan, så borgeren ved hvad man skal gøre, hvis der sker noget uventet.
Vores mentorordning er rettet mod borgere, der har et behov for at få støtte til deres beskæftigelsessituation eller har sociale udfordringer, der hæmmer deres faglige udvikling og ønsker støtte til at komme videre med.
Her vil vi typisk have fokus på områder som vejledning til valg af uddannelse, finde eller fastholde job, hjælpe med at opretholde en fornuftig økonomi og budget, hjælpe med at lave og overholde aftaler med skoler, jobcenter og andre vigtige institutioner. Ligeledes kan vi også hjælpe med udvidelse af et fagligt netværk. Som mentor er vi der for at give den hjælp borgeren har brug for at forbedre deres situation.
Aktiv støtte
- Hjælp til praktiske ting i hjemmet
- Mentorforløb
- Bostøtte
- Vejledning og udvikling
